De hyppigst forekommende arter af skimmelsvamp

Vi undersøger for de mest almindelige svampearterSkimmelsvamp omfatter en større gruppe af svampe med flere fællestræk. Bl.a. kræver de et fugtigt klima for at kunne vokse og trives. Ligeledes benytter de organiske materialer som fødekilde.

Ét væsentligt fællestræk for svampene er dog, at de kan påvirke vores dagligdag på særdeles uheldig vis. Det skyldes de sporer og giftstoffer, som kan være aldeles ubehagelige, de udsender i luften.

Skimmelsvampe vokser i kolonier som tynde, forgrenede tråde (hyfer). Tilsammen danner hyferne danner såkaldt mycelium. Under de rette vækstbetingelser vil sporer fra skimmelsvamp kunne spire og dermed danne nyt mycelium. Ligeledes vil nye kolonier kunne opstå, hvis små brudstykker af mycelium frigives til luften.

Kan give gener

Skimmelsvampe udskiller en række forskellige enzymer, der kan nedbryde de materialer, de vokser på. Svampene udskiller også andre biologisk aktive stoffer, bl.a. såkaldte mykotoksiner (svampegiftstoffer).

Derfor kan skimmelsvampe forårsage forskellige, fysiske problemer. Bl.a. kan de medføre træthed, hovedpine, åndedrætsbesvær og andre, allergilignende reaktioner.

Desuden kan svampene forværre symptomerne hos personer, der i forvejen lider af astma. I værste fald kan skimmelsvamp også direkte forårsage astma og kroniske allergier.

Meget små

Skimmelsvampe er meget små svampe, der i visse tilfælde kan være svære at se med det blotte øje. Desuden findes de overalt i naturen, hvor de bl.a. vokser på jord og plantedele.

Derfor finder sporerne fra skimmelsvampe nemt ind i bygninger, f.eks. når der luftes ud. Indenfor kan sporerne udvikle sig til skimmelsvampe på overflader, der har været fugtige gennem en periode. Fugtige omgivelser give nemlig skimmelsvampe ideelle vækstbetingelser.

Herunder finder du et minileksikon over de hyppigst forekommende arter af skimmelsvamp:

Acremonium

I naturen findes Acremonium i jord og dødt plantemateriale. Svampen kan derfor også forekomme naturligt indendørs i mindre mængder. En større forekomst er tegn på indendørsvækst på f.eks. beton, puds, vådt tapet eller træmaterialer.

Alternaria/Alternaria altern

Alternaria-slægten, der er en parasit/rådsvamp, gror i naturen typisk på planter, frugter og grøntsager. Desuden kan det findes i råddent træ, kompost og jord. Men de gror også indendørs. Helbredsmæssigt kan Alternaria medføre høj feber samt være astma- og allergifremkaldende.

Alternaria altern sp er ligeledes astma- og allergifremkaldende. Denne type skimmelsvamp kendes bl.a. som en årsag til “bagerlunge” og “landmandslunge”, da den bl.a. forekommer på korn og hø.

Visuelt kan Alternaria kendes ved sorte til olivensorte eller grå svampekolonier.

Aspergillus

Aspergillus spp hører til blandt de hyppigst forekommende skimmelsvampe på fugtige bygningsdele og kræver ikke meget fugt for at udvikle sig. Arten kan således allerede påbegynde vækst ved blot 75 procent relativ luftfugtighed på overfladen af et materiale.

Aspergillus-arterne kan, grundet deres store udbredelse, kraftige muglugt og store sporeproduktion, have store, negative konsekvenser for indeklimaet. Aspergillus betragtes desuden som en biologisk aktiv skimmelsvamp (SBAS), der kan producere giftstoffer.

Denne type skimmelsvamp kan således forårsage infektioner i lunger, luftveje, næse, bihuler og øregange. Hos personer med svækket immunforsvar eller immundefekter kan Aspergillus føre til alvorlig sygdom, hvor også indre organer som hjerne og nyrer kan blive angrebet.

Svampen smitter ved inhalation af svampesporer i luften eller fra klimaanlæg. Smitter ikke mellem personer.
Visuelt er Aspergillus kendetegnet ved at danne kolonier med hvide, gule, orangegule og orangegrønne farver.

Aspergillus niger

Aspergillus niger forekommer hyppigt i såvel naturen som i boligen. Svampen danner sorte kolonier, der ofte ses på f.eks. grøntsager og frugter, men som kan forekomme på bygningsmaterialer og i jord fra potteplanter.

Aspergillus niger trives ved høj temperatur og ved lavere fugtniveauer end visse andre skimmelsvampe. Derfor kan den vokse ved selv mindre fugtskader. Svampen kan være sygdomsfremkaldende for personer med et svækket immunforsvar.

Chatomium

Chatomium sp er en skimmel-lignende sæksporesvamp, der er cellulosenedbrydende og som kan forårsage overfladeråd. Svampen ses ofte på planter, fugtigt træ, gipsplader og tapet.

Chatomium-svampen afgiver en stor spredning af skimmelsvampefragmenter og kan give såvel allergiske reaktioner som infektioner. Afgiver en karakteristisk og ubehagelig skimmellugt.

Svampen er meget letgenkendelig, da den danner sorte, hårfyldte kolonier.

Chaetomium globosum

Chaetomium globosum er en hurtigtvoksende svamp, der kræver høj fugtighed. Den ses hyppigt på beton og materialer som indeholder cellulose, f.eks. tapet og træ. Farven kan være fra hvid til grå, kan også være brun og sort!

Svampen findes normalt kun i lave niveauer i udendørsluften. Derfor er selv en mindre forekomst en stærk indikation på en nuværende eller tidligere fugtskade. Chaetomium globosum kan producere giftstoffer, som mistænkes for at kunne give gener hos personer, der opholder sig i fugtskadede bygninger.

Cladosporium

Flertallet af sporer i luften udendørs stammer fra Cladosporium-skimmelsvampe. Svampene, der er allergi-givende, lever bl.a. på blade fra løvtræer, døde plantedele og i jord. Denne type skimmelsvamp kan også forekomme i køleskabe og på tapeter.

Cladosporium, der er en rådsvamp, er en af de hyppigst forekommende skimmelsvamp-grupper. Det skyldes ikke mindst, at de trives rigtig godt udendørs, men også ofte forekommer i fugtige miljøer indendørs.

Denne type skimmelsvamp er ikke særlig giftig. Men desværre fremmer sporerne fra Cladosporium astma eller giver symptomer på astma.

Visuelt kan Cladosporium genkendes på olivengrønne og -brune kolonier.

Fusarium

I naturen findes Fusarium spp i jorden og forskellige planter, f.eks. korn. Under anden verdenskrig oplevede mange russere mangel på fødevarer og spiste derfor overvintrene korn, som havde stået under sneen. Kornet var angrebet med Fusarium, hvilket førte til alvorlige forgiftninger.

Indendørs kan Fusarium forekomme i gulvtæpper og madraser, fugtige vægge, tapet, polyuretanskum, i luftfugtere og områder med stillestående vand. Nogle arter kan inficere øjne og negle, ligesom de kan forårsage hornhindebetændelse. Svampen er også farlig ved indånding og hører til gruppen af særligt giftige svampe.

Gærsvamp (yeast)

Yeast sp eller gærsvamp omfatter en stor gruppe af encellede skimmelsvampe. Er almindeligt forekommende i både inde- og udeluft.

Gærsvamp konstateres ofte på fugtige overflader i vådrum og ved vinduer. De er ofte fedtede at røre ved.

Visuelt optræder denne type skimmelsvamp i næsten alle farver. Lige fra hvide over røde til sorte typer.

Mucor

Mucor, der er en vandskade-skimmelsvamp, bliver også kaldt for mugsvamp. Denne type skimmelsvamp er almindeligt forekommende på frugt og frugtholdige fødevarer. Gror desuden på fugtigt træ og ses desuden ofte i husstøv.

Mucor kan medføre symptomer på høfeber og luftvejsallergi.

Optræder normalt som hvide og grålige kolonier.

Penicillium

Penicillium Sp er en ganske stor og meget omfattende skimmelsvampe-slægt. Typen er blandt de hyppigst forekommende skimmelsvampe i både inde- og udeluft, samt på fugtige bygningsdele.

Penicillium kan angribe flertallet af organiske materialer, især fugtige bygningsmaterialer. Kendes især fra jordslåede tapetter.

Svampene danner mange, små sporer, der er særdeles usunde for helbredet. Penicillium bør derfor betragtes med stor alvor i indeklima-sager.

Denne type skimmelsvamp danner oftest hvide eller lidt grønlige kolonier.

Penicillium er dog en af de skimmelarter, vi også har stor glæde af. F.eks. udskilles det bakteriedræbende penicillin af bl.a. Penicillium notatum og Penicillium crysogenum, mens enzymer fra Penicillium roqueforti anvendes ved fremstilling af skimmeloste, bl.a. roquefort og gorgonzola.

Stachybotrus

Stachybotrus Chartarum Sp, der er en vandskade-skimmelsvamp, nedbryder celluloseholdige materialer, f.eks. træ. Vokser ofte på våde eller opfugtede gipsplader beklædt med pap eller vådt tapet.

Når denne type skimmelsvamp vokser, udvikler den luftformige forbindelser, der irriterer huden og nedsætter immunforsvaret.

Visuelt er Stachybotrus Chartarum karakteriseret ved at danne mørke kolonier i brunlige og grønlige farver.

Streptomyces

Streptomyces spp er ikke en skimmelsvamp, men en gruppe af bakterier, som primært findes i jord. Her udskiller de stoffer, der giver den karakteristiske, jordslåede lugt, man ofte forbinder med fugtproblemer.

Streptomyces spp optræder ofte ved fugt i gulvkonstruktioner og klaplag, men kan også finde vej til indendørsstøvet, når f.eks. hunde eller katte bringer jord ind i boligen.

Streptomyces spp kan producere en lang række organiske forbindelser. Nogle af disse kan forværre indeklimaet og medføre helbredsmæssige gener.

Ulocladium

Ulocladium chartarum optræder kun relativt sjældent indendørs, selv i forbindelse med fugtskader. Ved høje fugtniveauer over en længere periode kan svampen dog optræde på bl.a. gipsplader, tapet og træværk. Da udendørsniveauet er meget lavt, indikerer selv en lav forekomst et fugtproblem.